fbpx

Gør-det-selv isolering

FAQ om gør-det-selv loftisolering med papirisolering

Velkommen til vores FAQ-sektion, hvor vi har samlet de mest almindelige spørgsmål og svar om loftisolering med papirisolering, også kaldet papiruld eller papiruldsisolering, når du skal efterisolere dit loft. Hvis du overvejer at isolere dit loft selv, er du kommet til det rette sted. Vi guider dig gennem alt fra forberedelse og installation til materialevalg og vedligeholdelse.
Hos Gør-det-selv isolering tror vi på, at alle kan tage sagen i egen hånd og udføre en effektiv loftisolering, der både sparer penge og forbedrer indeklimaet. Med vores vejledninger, videoer og gode råd er du godt rustet til at kaste dig ud i projektet og opnå et professionelt resultat – helt på egen hånd! Bliv klogere på papiruldsisolering, og få svar på alle dine spørgsmål herunder!

1. Hvorfor skal jeg isolere eller efterisolere mit loft?

Isolering sparer penge på varmeregningen og forbedrer indeklimaet ved at reducere fugt, som kan føre til skimmelsvamp. Det er også et skridt mod at støtte Danmarks mål om at blive uafhængig af fossile brændstoffer og reducere CO2-udslip. Effektiv isolering hjælper med at reducere energiforbruget, da næsten 40% af energien i Danmark går til bygninger.

2. Hvordan ved jeg, om jeg har behov for loftisolering?

De fleste huse kan få isoleret loftet. Før i tiden lagde man ikke ret meget isolering på loftet, og har du under 300 mm isolering på loftet, anbefaler vi helt klart at få efterisoleret. Det anbefales at have minimum 400 mm isolering på loftet. Udblæsning af isolering vil typisk være på traditionelle lofter, hvor der er et “gulv”, isoleringen kan blæses ud på. Hvis du ikke har et loft, man kan færdes på, men derimod har loft til kip eller skråvægge, du ønsker isoleret, vil det typisk være med isoleringsbats, hvor der isoleres helt ud til undertaget. Afhængigt af skråvæggen/loftets konstruktion kan det være muligt at indblæse isolering.

Som boligejer bør du efterisolere, hvis du bruger mere end 144 kilowatt-timer om året pr. boligkvadratmeter. Det svarer til et forbrug på 18 liter olie eller 16 kubikmeter gas, som du drastisk vil kunne formindske.

3. Kan papirisolering bruges til isolering af loftet?

Ja, papirisolering er ideel til isolering af lofter. Det fylder alle sprækker og huller og sikrer en tæt, effektiv og sikker isolering.

4. Er det virkelig så nemt at isolere med papirisolering ?

Ja, isolering med papiruld er overkommelig for de fleste. Se vores videoer for at se, hvordan det gøres. Hvis du ønsker, kan du altid få professionel hjælp fra vores samarbejdspartnere til at sikre en korrekt installation. Du kan blot ønske det ved din booking

5. Hvordan udføres en loftisolering med papirisolering?

Papirisolering kan blæses direkte ud over loftet som et granulat, som fylder alle mellemrummene og danner en tæt isolerende barriere. Hvis du har eksisterende isolering, kan du blæse papirisoleringen ovenpå den for at fylde eventuelle huller og mangler.

6. Kan jeg bruge mit loft efter isoleringen?

Ja, du kan bruge loftet, men det er vigtigt at undgå at træde direkte på isoleringen, da det kan beskadige den. Vi anbefaler at bruge en gangbro og evt. bygge en platform til opbevaring.

7. Kan jeg selv udføre loftisolering med papirisolering?

Absolut! Med de rette værktøjer og vejledninger kan du selv udføre isoleringen. Se vores guides og videoer for at hjælpe dig med processen.

8. Hvad med ventilation på loftet?

Sørg for, at loftet er tilstrækkeligt ventileret for at undgå fugtproblemer. Vi anbefaler altid at installere ventilationsplader i tagfoden. Dem kan du også købe af os, hvis du har lyst.

9. Kan papirisolering genanvendes?

Ja, papirisolering kan genanvendes, så længe det er tørt og rent. Det er en miljøvenlig løsning, der bidrager til bæredygtighed.

10. Kan papirisolering komposteres?

Ja, papirisolering kan komposteres, hvis det ikke længere kan genanvendes. Det er et naturmateriale, der vil nedbrydes og vende tilbage til naturen. Spørg dog din lokale genbrugsstation, hvis du har brug for at bortskaffe papiruldsisolering. 

11. Hvilke fordele har papirisolering over traditionelle isoleringsmaterialer?

Papirisolering fylder alle sprækker og pakker sig tæt omkring rør og kabler. Det forrådner ikke, kan ikke brænde, og skadedyr undgår ofte det isolerede område. Det er også mere miljøvenligt end stenuld og glasuld.

12. Kan papirisolering bruges til nybyggeri?

Ja, papirisolering er velegnet både til nybyggeri og efterisolering af eksisterende byggeri. Det kan bruges til at isolere gulve, vægge og lofter i nye bygninger.

13. Hvordan sikrer jeg, at min loftslem passer til den nye isolering?

Byg en kasse rundt om loftslemmen for at sikre, at den kan åbnes og lukkes korrekt, selv efter isoleringen er påført.

14. Skal gangbroen hæves ved loftisolering?

Ja, gangbroen skal hæves, så den passer til den nye tykkelse af isoleringen. Dette sikrer, at du kan bevæge dig rundt på loftet uden at træde på isoleringen samt at loftet er isoleret jævnt og i en ensartet tykkelse over det hele. 

15. Kan papirisolering bruges ovenpå eksisterende isolering?

Ja, papirisolering kan let blæses ovenpå eksisterende isolering (også isolering af anden type) for at forbedre isoleringsevnen og udfylde eventuelle huller.

16. Hvordan opnår jeg den ønskede U-værdi med papirisolering?

For at opnå den ønskede U-værdi, skal du sikre, at du har tilstrækkelig tykkelse af papirisolering. Vi anbefaler en samlet tykkelse på 400 mm papirisolering på loftet for at nå den anbefalede U-værdi.

17. Er papiruldsisolering brandhæmmende?

Ja, papiruldsisolering behandles med brandhæmmende midler, der gør det modstandsdygtigt over for ild. Det opfylder alle nødvendige sikkerhedsstandarder for isoleringsmaterialer.

18. Hvordan beskytter jeg installationer på loftet, mens jeg isolerer?

Dæk eventuelle installationer som emhætte-motorer eller genvex anlæg med plast eller andre dækkematerialer, før du blæser papirulden ud for at undgå skader.

19. Hvilket udstyr har jeg brug for til isolering med papirisolering?

Du skal bruge en isoleringsmaskine, beskyttelsesudstyr som maske, handsker og evt. en dragt. Maskine og slanger finder du i traileren, og beskyttelsesudstyr kan du tilkøbe under bookingen, hvis du har lyst. 

20. Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har en gangbro?

Vi anbefaler at bygge en gangbro for at beskytte isoleringen og give dig adgang til loftet. Hvis du ikke har en, kan du finde vejledninger og materialer til at bygge en selv.

21. Hvilke sikkerhedsforanstaltninger skal jeg tage under installationen?

Brug altid maske og beskyttelsesudstyr for at undgå indånding af støv. Sørg for, at området er godt ventileret, og undgå direkte kontakt med isoleringsmaterialet.

22. Hvordan beregner jeg, hvor meget papirisolering jeg har brug for?

Brug vores beregningsværktøjer eller kontakt os for at få hjælp til at finde ud af, hvor meget papiruld du skal bruge baseret på din loftstørrelse og ønsket tykkelse.

23. Kan jeg selv montere ventilationsplader?

Ja, ventilationsplader kan monteres af dig selv. De hjælper med at bevare ventilationen af loftrummet og kan købes gennem os.

24. Hvad med el-installationer på loftet?

Sørg for, at alle elektriske installationer er lovlige og korrekt installeret. Kontakt en autoriseret elektriker, hvis du er i tvivl.

25. Kan papirisolering påvirke skadedyr?

Papirisolering er behandlet med salte, der tørrer dyrenes slimhinder ud og gør miljøet mindre attraktivt for skadedyr som mår, rotter og mus.

26. Hvordan sikrer jeg, at der ikke opstår fugtproblemer efter isoleringen?

Sørg for, at loftet er tilstrækkeligt ventileret og inspicér regelmæssigt for fugtproblemer. Overvej at installere ekstra ventilering, hvis nødvendigt.

27. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke har adgang til loftet?

Hvis du ikke har adgang til loftet, kan du overveje at installere isolering fra indersiden af huset eller i forbindelse med udskiftning af taget. Du kan eventuelt også lave et midlertidigt hul i gavlen.

28. Hvor lang tid tager det at isolere et loft?

For et typisk parcelhus på omkring 150 m² kan det tage en halv til en hel dag at bygge gangbroen og gennemføre isoleringen.

29. Kan jeg opbevare ting på loftet efter isoleringen?

Ja, du kan stadig opbevare ting på loftet. Overvej at bygge hylder eller en platform til ekstra opbevaring efter isoleringen.

30. Kan jeg selv blæse papirisolering ud på loftet?

Ja, du kan selv blæse papiruld ud, hvis du følger vores vejledninger og bruger vores effektive, moderne udstyr. Se vores videoer for detaljerede instruktioner.